Jobs / Job hos ENVO
ENVO stillingsopslag

ENVO Group A/S har netop igangsat arbejdet med at etablere en række store biogasanlæg i Sønderjylland. Det første anlæg bygges ved Tønder, og arbejdet på byggepladsen er i gang. Det næste anlæg bliver bygget ved Kliplev, syd for Aabenraa. Bygningen af dette anlæg forventes at starte i 1. halvår af 2018. Placeringen af de næste anlæg, som skal bygges i løbet af de kommende få år, er endnu ikke fastlagt.

ENVO Group A/S har i forbindelse med planlægning, bygning og drift af disse biogasanlæg brug for at udvide organisationen med en række nøglepersoner, og vi vil i den sammenhæng gerne høre fra dig, hvis du er en:

 1. Byggepladsleder med erfaring i at lede byggepladser med mange underentreprenører og bygherreleverancer;

 2. Medarbejder med erfaring indenfor kontraktstyring og dokumentation (herunder CE-mærkning af installationer);

 3. Tilsynsperson med erfaring fra bygge- og installationsarbejder;

 4. Projektlederassistent med erfaring indenfor projektering, tilsyn, entreprenørkontakt og kundekontakt;

 5. Maskiningeniør med erfaring fra tekniske installationer til håndtering af biomasse, hydrauliske systemer og/eller gas installationer;

 6. El ingeniør eller el installatør med erfaring fra projektering, bygning og/eller drift af industrielle procesanlæg.

ENVO Group A/S er i en udviklingsfase og har derfor stort fokus på at ansætte engagerede og fleksible medarbejdere, som vil gå ind i vores team, der løser alle de udfordringer, der dukker op, også selv om de ligger på kanten af de enkelte medarbejderes faglige ekspertiser.

Med planlægning, bygning, idriftsætning og drift af en række store biogasanlæg, og en virksomhed der er i kraftig udvikling, tilbyder ENVO Group A/S en spændende arbejdsplads, hvor du har muligheden for at være med fra starten, og for at blive en af vores nøglemedarbejdere.

Vi er hjemmehørende på adressen Vestvejen 170, 6200 Aabenraa, og vores byggepladser og senere anlæg, der skal drives, er placeret i Sønderjylland.

For at komme i betragtning til ovenstående stillinger bedes du sende din ansøgning sammen med dit CV til info@envogroup.dk - mærket ANSØGNING.

Hvis du har brug for at høre mere om stillingen, du ønsker at søge, eller hvis du har andre spørgsmål relateret til din ansøgning, er du velkommen til at ringe til Søren Kræmer på 4173 4202 eller til Bo Asmussen på 4173 4200.

Vi vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 24. oktober.
ENVO Group A/S | CVR: 33506511 | Vestvejen 170-172, 1. sal, 6200 Aabenraa - Danmark | Tlf.: +45 72 34 42 20 | info@envogroup.dk